Aalborg i front

IMG_1341-0.png
  • IMG_1341-0.png
  • IMG_1341.PNG
22-08-2018

Her efter sommerferie har der været en pæn fremgang med nye børneryttere i klubben. Især i de yngste klasser u11 og u13 mærker vi fremgangen. Og ude ved løbene er vores lyseblå trøje rigt repræsenteret. Og flere finder også vej til podiet og pokalerne, hvilket vi som klub er stolte af. Tillykke til jer alle med de fine resultater.

For børne- og ungerytterne er det næste store løb i Hvidovre, hvor der sidste weekend i august er DM for klasserne u11-U17. Og vi tror og håber, at flere at vores ryttere har en chance for at kører sig på podiet. Held og lykke!

Men også i seniorrækkerne er der kommet “nyt blod” til klubben. Fire gæve guttere fra “Old Cranks” har meldt sig ind og tegnet licens, for nu vil de ud og køre rigtigt cykelløb!

Og minsandten om de ikke mente det? I søndag dominerede de fire d-feltet ved CK Aarhus løb. De tog alle topplaceringerne. Så mon ikke de fire inden sæsonafslutningen i Tønder og Sønderborg er at finde i C-rækken. Velkommen til jer og alle I andre som netop er startet i Aalborg Cykle-Ring.

Ultimate Web