human hair extensions uk

Anders Hardahl på en 3. plads

Anders_Hardahl_-_TdH_2012-0.jpg
  • Anders_Hardahl_-_TdH_2012-0.jpg
  • Anders_Hardahl_-_TdH_2012-1.jpg
20-05-2012

Anders Hardahl på en bemærkelsesværdig 3. plads i hårdt etapeløb.

10. udgave af Tour de Himmelfart er netop veloverstået med rekordstor deltagelse af 760 ryttere heraf 200 udenlandske ryttere fra 7 forskellige nationer.
Også Aalborg Cykle-Ring kan markere en rekord, da hele 16 ryttere og 3 ledere havde skrevet sig ind som deltagere i etape-løbet. Vores ledere (Kristian Kragholm, Inge Conradsen og Line Egtoft Jensen) fortæller, at det har været herligt at repræsentere Aalborg med så mange velmotiverede og flinke ryttere.

Nok gælder det ædle motto: "det er vigtigere at være med - end at vinde...", men selvfølgelig gælder det også om at vinde, når man som rytter slippes løs i et cykelløb. Efter de 5 etaper bemærkes følgende udvalgte resultater:

I U17-klassen var 132 ryttere til start blev Anders Hardahl nummer tre samlet og ligeledes nummer 3 på kongeetapen. Anders var blot sølle 5 sekunder fra anden pladsen og 18 sekunder fra førstepladsen. Silas Zacharias Clemmesen blev samlet nummer 19 med et tidstab på 1,42 min. til vinderen.

I U16-klassen var der 103 rytter til start og Rasmus Egtoft Jensen kørte sig ind på en samlet 11. plads - og var kun 1 point fra at vinde løbets blå point trøje efter at have spurtet sig til point i denne konkurrence.

U U15-klassen var der 94 deltagende ryttere, heraf ikke mindre end 5 ryttere fra Aalborg. Mikkel Dreyer Nielsen afsluttede etapeløbet med en flot samlet 11. plads. Deltagende ryttere fra Aalborg og placering i parentes: Mikkel Dreyer Nielsen (11) , Martin Bergmann (35), Jonathan Brink (65), Frederik Søholm Rasmussen (69), Magnus Tobias Andersen (72) og Mads Vinther (74). Bemærk at der var 5 rytter fra klubben til start i dette felt.

I U14-klassen var der 36 deltagende ryttere og Mikkel Feldtmann Hansen kørte sig til en samlet 11. plads.

Udover ovennævnte rytter deltog fra Aalborg Cykle-Ring: Carl Frederik Olsvig Andersen (U11), Mikkel Skjellerup (U19), Sebastian B. S. Mikkelsen (U19), Viktor Grambo Kodal (U19), Christian B. S. Mikkelsen (U19), Klaus W. Conradsen (U19) og Diana Windfeldt-Schmidt (DameJunior)

Ultimate Web