human hair extensions uk

Danmark hentede UCI-fanen og ni VM-medaljer hjem fra Ljubljana

178c693e-3d14-49a1-95ef-282cddfe884e.jpg
02-11-2014
Pressemeddelelse fra Danmarks Cykle Union, København den 1. september 2014

Danmark hentede UCI-fanen og ni VM-medaljer hjem fra Ljubljana

Slovenske Ljubljana dannede i weekenden en flot kulisse til et imponerende amatør-VM (UCI World Tour Final) 2014. Danske cykelryttere hentede i alt ni medaljer og den danske delegation fik efterfølgende overrakt det officielle UCI World Tour Final flag som symbol på, at Danmark i 2015 skal være værter for finalen i henholdsvis Aalborg og Hobro.

“Vi har været vidner til at rigtigt flot arrangement i Ljubljana, og nu glæder vi os til for alvor at komme i gang med forberedelserne til næste års amatør-VM. Jeg er sikker på, at vi kan skabe en stor og flot event med Aalborg og Hobro som flotte rammer og mange tusinde deltagere fra hele verden”, forklarer Danmark Cykle Unions formand Niels Sørensen, der fik overdraget UCI-fanen, som symbol på værtsskabet, i Ljubljana søndag eftermiddag efter at de tre bedste i alle aldersklasser havde fået overrakt henholdsvis medaljer og officielle UCI VM-trøje til vinderne.

Det blev til hele ni danske VM-medaljer ved amatør-VM i den slovenske hovedstad. I enkeltstarten blev det til guld for Martin Toft Madsen i 19-34 års klassen, og for Morten Risberg Hansen i 35-39 års klassen, Desuden blev det til danske sølvmedaljer ved Britt Lauenborg i 19-34 år, Catrine Grage i 35-39 år og til Karin Schmidt Christensen i 50-54 års klassen samt bronze til Mette Andersen også i 50-54 års klassen.

I linieløbet vandt danskerne tre medaljer. Maja Adamsen vandt bronze i 35-39 års klassen, Mette Andersen hentede bronze i 50-54 års klassen, mens det blev til sølv til Peter Kondrup i +70 års klassen.

Amatør-VM 2015 skal afholdes med enkeltstart i Hobro den 3. september og linieløbet med start og mål i Aalborg den 6. september.

Det officielle website for amatør-VM 2015 hedder www.denmark2015.dk. Her kan du finde rutekort for de enkelte discipliner. På Facebook kan du finde amatør-VM på www.facebook.com/Denmark2015.dk.

Du kan desuden se den officielle præsentationsvideo på http://vimeo.com/104710419.

For at kvalificere sig til amatør-VM skal man være blandt de 25 procent bedste i sin aldersklasse i et af de 15 kvalifikationsløb fordelt over hele verden. Også i 2015 afholdes i foråret Copenhagen Gran Fondo som kvalifikationsløb.

På vegne af Danmarks Cykle Union

Kenneth Møller Kristensen
kenneth.kristensen@dcu-cykling.dk
Tlf. +45 2620 3859
www.cyklingdanmark.dk
Copyright © 2014 Danmarks Cykle Union (DCU), All rights reserved.
Ultimate Web