human hair extensions uk

Nordjylland Rundt – overvældende forhåndstilmelding

banneraacr.gif
05-06-2013

Nordjylland, den 5. juni 2013

Cykelmotionsløbet Nordjylland Rundt – overvældende forhåndstilmelding

Lørdag den 15. juni 2013 køres det klassiske cykelløb igen. Nordjylland Rundt er ikke bare navnet - det er også ruten! Løbet er på hele 305 km. og med over 2000 højdemeter er det et af landets længste cykelmotionsløb. Udover ”Nordjyske Styrkeprøve” som de to arrangerende cykelklubber fra Hjørring og Aalborg kalder den lange rute tilbydes også ruter på 130, 75 og 25 km. Relanceringen af løbet er i det hele taget ikke blot en genopståen fra gammel tid, men i høj grad præget af cykelfolk som har valgt en modernisering af det traditionsrige løb og tilføjet en stor portion nytænkning.

Løbsarrangørerne oplyser, at der på nuværende tidspunkt er over 800 forhåndstilmeldte. ”Det er gået over al forventning” fortæller David D. Madsen og Kurt Brandi samstemmende. ”Vi kan næsten ikke få armene ned, der er deltagelse fra Norge, Finland, – ja selv fra Sjælland er der pæn tilslutning til løbet”. Vores mål rent deltagermæssigt var oprindeligt at komme på 1000 deltagere og det vurderer arrangørerne er inden for rækkevidde. Tidligere har arrangørerne oplevet helt op til 350 tilmeldinger på selve løbsdagen. Og med halvanden uge til løbsstart og forhåbentligt en god vejrudsigt med godt cykelvejr tør vi erklærer os meget tilfredse med opbakningen til løbet og samtidig love at Nordjylland Rundt er kommet for at blive og meget skal gå galt for at vi ikke arrangerer løbet i 2014.

Allerede fredag den 14. etableres løbssekretariatet på Hvorup Kasserne i Nørresundby, her kan deltagerne hente deres startnumre ligesom tilmelding kan foretages. Vi modtager tilmelding helt frem til starten af de enkelte felter. Dog under betingelse af at der er plads i start grupperne. Ruten på 130 km er allerede populær. Eksempelvis er der på holdløbet på 130 km distancen plads til 15 startende hold og 13 pladser er optaget. Vi har også konstateret at bl.a. Rynkeby-holdet fra Aalborg vælger at bruge de 305 km og 130 km som en slags eksamen inden turen går til Paris.

Målet for comeback-løbet er at nå op på 1000 deltagere, men på længere sigt satser arrangørerne på 2000 deltagere. Tilmeldingen er åben på www.nordjyllandrundt.dk og der findes en god debat og oplysninger på www.facebook.com/nordjyllandrundt

I spidsen for samarbejdet og løbsafviklingen er Kurt Brandi, Hjørring og David Dahl Madsen, Aalborg som siden efteråret har planlagt alle detaljer omkring løbet. Begge er også erfarne inden for cykelsporten og sammen har de valgt at tilfører det traditionsrige løb megen nytænkning. ”Vi ved godt at vi går i mod strømmen i forhold til de kommercielle udbydere af motionscykelløb, vi har nemlig forlænget ruterne og samtidig sænket prisen” udtalte løbsarrangørerne ved et interview i marts måned. Direkte adspurgt om de har modtaget reaktion herpå fortæller David D. Madsen, at han forleden blev kontaktet af en rytter fra Sjælland som overvejede at deltage i den ”Nordjyske Styrkeprøve” – men han var usikker på om det virkelig kunne passe at de kun koster 425 kr. at kører denne distance inklusiv forplejning undervejs og efter løbet. For modsat, hvad han ellers oplever ”er det godt nok jyske priser”. Løbs arrangøren kunne smilende og med gælde meddele, at det er ”jyske priser, men kvaliteten er i top” – og dermed kom der endnu en rytter med på de 305 km på Nordjylland Rundt.

Ultimate Web